I gamle dage anså man klovnen for at være en hellig mand, der stod i forbindelse med tilværelsens højere magter og fortalte os nogle grundlæggende sandheder om os selv. Sådan er det ikke mere. Nu er klovnen blot en figur i underholdningsindustrien. Men der er stadigvæk meget at sige om klovnen, og det er årsagen til, at forfattere og kunstnere ikke kan blive færdige med ham, og det er forklaringen på, at publikum stadigvæk flokkes om ham.

Klovnen arbejder i et spændingsfelt mellem gråd og latter. Med sin fortegnede maske udtrykker han noget oversanseligt, men med sine store sko understreger han, at han har begge ben solidt plantet på jorden. Vi morer os over klovnen, men måske er det ham, der morer sig over os, fordi vi har spærret os selv inde i en steril, logisk verden, hvor tilværelsens uanede muligheder går tabt. Med sin skæve komik viser han os, hvordan tilværelsen også kan være.

I de store øjeblikke, hvor klovnens arbejde lykkes, og hvor publikum for alvor giver sig hen, sker der en nyskabelse, som rækker langt ud over det almindelige, hverdagsagtige liv. De grundlæggende sandheder om os træder skarpt frem, og måske er der noget nyt at føje til. Det var det, de vidste i gamle dage. Det var derfor, klovnen var en hellig person.

Foredraget ledsages af filmen: Mellem gråd og latter – en film om cirkusklovnen. – Andre cirkusforedrag kan tilbydes efter aftale.